Magnetisk underholdning for hele familien
Kluster spil er en serie af simple, men vanedannende magnetspil, hvor præcision, taktisk overblik og rolige hænder afgør, hvem der først kommer af med sine magnet-sten. Spillets charme ligger i de enkle regler og de uforudsigelige magnetiske kræfter, der kan ændre spillets gang på et øjeblik. Dette spil henvender sig til både unge og voksne. Hvor de hurtige spilrunder gør dem perfekte til hyggelige aftener, familiesammenkomster eller som underholdning på ferien.
Tre forskellige udgaver - her er forskellen
Kluster
Den klassiske udgave med runde magneter og en orange snor, som markerer spillefeltet. På grund af magneternes størrelse anbefales denne udgave til alle fra 14 år og opefter. Spilletiden er typisk 10–15 minutter og henvender sig til 1-4 spillere.
Kluster DUO
Nummer to i serien, og adskiller sig ved sin specielle form på magneterne. Denne udgave indeholder en blå snor. Formen ændrer spillets dynamik, så hver tur kræver ekstra omtanke og præcision. DUO anbefales til 1-2 personer, fra ca. 7 år og har en spilletid på 10–15 minutter. Den giver en anderledes spiloplevelse, hvor magneternes form skaber taktiske muligheder og små udfordringer undervejs.
Kluster TRIO
Denne udgave består af trekantede magneter og en grøn snor, hvilket giver endnu flere taktiske træk og overraskende udfald. Spillet anbefales til alle fra 7 år og varer typisk 15–20 minutter. TRIO henvender sig til 1-8 spillere, og er et oplagt valg til større forsamlinger.
Fælles for alle udgaver vil I opleve et ekstra lag af kontrol og kaos, hvor man endda kan bruge magnetismen fra magneterne i hånden til at påvirke spillets gang – et sjovt og risikabelt element, der kan vende spillet på et øjeblik.
Kluster spil regler
Reglerne for Kluster er enkle og nemme at forstå, hvilket gør spillet hurtigt at komme i gang med. Først placeres snoren på bordet, så den danner spillefeltet. Hver spiller får en stak magnetiske sten og man skiftes til at placere sine magnetiske sten én ad gangen, inden for området. Hvis magneterne tiltrækkes af hinanden og klynger sig sammen i din tur, skal du samle alle de påvirkede magneter op igen, og turen stopper øjeblikkeligt. Den spiller, der først slipper af med alle sine magneter, vinder spillet.
Uanset udgave tilbyder dette spil korte, intense spilrunder, hvor magneternes uforudsigelige adfærd skaber grin, spænding og masser af sjov. De enkle regler gør, at alle kan være med, mens spillets nerveprøvende elementer sikrer, at ingen runde er ens.

Kluster

