MatemaGisk: Fodbold er et lærerigt og underholdende kortspil, hvor spillerne dyster i klassiske fodbolddiscipliner som teknik, skud, fart og målmandsevner. Spillet fungerer som de velkendte bilkort, men med et ekstra element – for at vinde runden skal spillerne også løse en simpel regneopgave.
Hvem har det bedste kort? Hvem opnår den højeste sum? Undervejs træner børnene deres matematiske færdigheder på en sjov og motiverende måde.
Spilleregler
En spiller vælger et kort og trækker et matematik-kort. Tallene lægges sammen, og næste spiller gør det samme. Den med den højeste sum vinder runden.
Spillet indeholder
- 64 kort (44 spillerkort og 20 matematiske kort)
- Danske spilleregler
Spillet kan tilpasses børns niveau og er ideelt til både leg og læring for alle, der elsker fodbold.