Det tredje spil i den populære Adventure Games-serie trækker spillerne ind i et nervepirrende mysterium! ‘The Volcanic Island’ byder på samarbejde, spændende gåder og muligheden for at opdage nye sider af historien – for alle valg har konsekvenser. Som fire studerende på en vulkansk ø skal spillerne sammen løse mysterier ved at tale med personer, følge spor og kombinere genstande. Hvert valg ændrer historiens gang. Dilemmaer og udfordringer hober sig hurtigt op – en intens blanding af thriller og klassisk eventyrspil venter.
Spillet er skabt af de samme designere som de populære EXIT-spil, de små, vanedannende Escape Room-oplevelser.
Spillet består af fire kapitler, der hver tager ca. 75 minutter at spille. Med flere måder at løse mysteriet på kan spillet spilles igen og igen med nye udfald.
Obs. Spillene i Adventure Games-serien kan spilles uafhængigt af hinanden, så du kan sagtens starte med ‘The Volcanic Island‘.