Den magiske skov er under angreb af onde ildånder, og det er nu jeres opgave at redde skoven. Spillet handler IKKE om at samarbejde, som man måske vil forvente, men at være den bedste beskytter.
Din redningsaktion kan udføres på én af følgende måder
- Saml 12 Hellige Blomster, så skovens beskytter, Sanki, vågner.
- Plant 12 forskellige Beskyttende Træer.
- Sluk 12 Flammer, så Onibi endegyldigt jages bort.
Hvem har den bedste taktik og vinder spillet?
Årets spil
Living Forest har vundet flere priser.
- As d’or: Har fået titlen som Årets brætspil i starten af 2022 ved den franske “Brætspils-Oscar” i Frankrig.
- Guldbrikken: Har fået titlen Årets voksenspil 2022
- Spiel des Jahres: Årets kenderspil 2022 ved prestigefuld tysk prisuddeling i Berlin.
Pakken indeholder
- 130 kort
- 43 brikker
- 2 brikholdere
- 7 spilleplader
- 4 Naturånder
- 1 Helligt træ
- 90 markører
- Danske spilleregler
Se video introduktion til spillet nedenfor