HiLo er et underholdende og taktisk kortspil, der er inspireret af det klassiske spil Golf. Spillet er hurtigt at lære og byder på masser af spænding og interaktion mellem spillerne. Målet er enkelt, få så lav en samlet score som muligt. Men pas på – med farver og kombinationer, der kan ændre spillets gang, er det aldrig sikkert, hvem der ender med sejren! Perfekt som familiespil eller til en hyggelig aften med venner.
Spilleregler
Hver spiller starter med et gitter af 3 x 3 kort. Undervejs i spillet gælder det om at udskifte kort med høje værdier med lavere kort for at minimere sin samlede score.
Det særlige ved HiLo er, at farver spiller en afgørende rolle: Får du en hel række, kolonne eller diagonal med tre kort i samme farve, kan du kassere hele rækken! Det skaber nye taktiske muligheder og gør det værd at tage selv høje kort, hvis det kan give gevinst på længere sigt.
Spillet fortsætter over flere runder, indtil en spiller når mindst 100 point. Spilleren med færrest point vinder spillet.
Indhold
- 104 spillekort i forskellige farver og værdier
- Spillevejledning på flere sprog