Viser et enkelt resultat

Risk

Risk er blandt de klassiske brætspil, et populært krigsspil til flere timers god underholdning. I spillet skal I både bruge strategi og held for at erobre verdensherredømmet. Formålet med spillet er enten af overtage kontrollen over alle områder – “at erobre verden” ved at eliminere de andre spillere, eller at udføre et af de givne missioner. Risk Junior bygger dog på en lidt anden strategi, hvor det handler om at finde skatten. Spillet er designet i et flot pirattema, sammenlignet med den klassiske udgave tager den kun cirka 30 minutter at spille, hvor den klassiske udgave kan tage 1-3 timer. Uanset hvad, så indbyder spillet til mange timers god underholdning med strategi, taktik og kamp til stregen.


329,00 kr.

På Lager

| Levering 1-2 hverdage


Regler Risk

Risk kan spillet af to til seks spillere, og spilles på en spilleplade der illustrere et verdenskort af ældre dato, opdelt i seks kontinenter og i flere områder. Hver spiller vælger en farve på deres soldater. Spillet formål er at besejre dine modstanderes hære og kontrollere de 42 territorier på spillebrættet. Inden spillet starter, skal spillerne fordele deres hære som ønsket.

Kort fortalt så er Risk egentlig et enkelt spil, hvor det handler om at tænke taktisk og få placeret sine soldater således, at du er klar til at angribe og overtage det næste territorie, der er kontrolleret af en anden spiller. Men hvordan gør man så det? Du skal opfylde to punkter, for at må angribe.

  1. Det territorium du ønsker at overtage, skal grænse op til dit eller være forbundet med en kystlinje.
  2. På dit eget territorium skal der stå minimum 2 soldater, der skal nemlig altid være 1 soldat tilbage, for at beskytte dit eget territorie.

Man flytter rundt på spillepladen via sine sammenhængende territorier, og man får nye Risk-kort (territoriekort) baseret på de områder du har overtaget. Risk kan altså se ud på mange måder, alt efter hvor mange spillere I er, og ud fra hvem som fylder mest på spillepladen. Men uanset hvad, så skal du være klar til kamp og forsøge at løse dine missionskort eller overtage alle 42 territorier.

Erobre du et helt kontinent, vil du få ekstra soldater i starten af din næste tur. Spillet indeholder en masse held, men også taktik.

Spillet bygger på tre faser:

  • Forstærkningsfasen - Valg af territorier. Spillerne for tropper efter hvilke territorier de har. Så tænk dig godt om!
  • Angrebsfasen - Angrib hinanden i tilstødende territorier og erobre modstanderens territorium. 
  • Omrokeringsfasen - Flyt dine soldater rundt på pladen, og find frem til det næste mål.

Sådan overtager du et nyt territorium 

Når du har udvalgt et territorium som du ønsker at overtage, skal du først beslutte hvor mange du ønsker at angribe med. Det er også vigtigt at du tydeligt fortæller hvilket territorium du vil angribe, og hvor du angriber fra. Placer herefter det antal soldater på områdets slagmark. Slagets gang afgøres med terninger. Den med de højste antal øjne, vinder. Har I slået det samme antal øjne, vinder forsvareren altid. Så spørgsmål er også, hvor heldig du er med terningerne.

Tip: Pas samtidig på dit eget område, for man kan hurtigt angribes fra flere vinkler. Det handler derfor om at tænke taktisk, både i forhold til at angribe og forsvare eget område.

Risk-Kort og Missionskort

I vælger selv om I vil have missionskort med i spillet. Missionskort indeholder forskellige missioner i forskellige sværhedsgrader. Spillet kan sagtens spilles uden missionskort, her kæmper I om Verdensherredømmet, hvor det udelukkende handler om at overtage alle 42 territorier.

Risk-kort er de kort du har over de territorier du har.

Obs. Missionskort uddeles i starten af spillet, hvor hver spiller modtager 4 missioner.

Sådan vindes spillet

Du kan vinde spillet på to måder! Du kan vinde ved at være den første spiller, som gennemfører alle 4 missioner eller ved at udslette alle modspillere og overtage alle territorier.

Dette er selvfølgelig blot en kort beskrivelse af Risk spilleregler, men jeg kan i hvert fald selv huske hvordan et Risk spil kunne strække sig ud over flere timer, til god underholdning for alle. Nogen gange kunne man starte om aftenen, for så at afslutte det dagen efter. Meget kan ske undervejs, men jeg garantere god underholdning med flere gode elementer.

Risk for børn og hele familien

Risk Junior er blandt et af de mange populære familiespil, hvor I kan være sammen som familie, om et underholdende spil for alle. Risk Junior er med enkle regler, og tager blot 30 minutter at spille. Børnespillet er designet med et flot pirattema og moderne look. Her skal I flytte med bådbrikkerne og lede efter den begravet skat. Den som samler det største udbytte, vinder spillet.

Risk Junior kan spillet af børn fra 5 år og opefter. Perfekt til en søndag eftermiddag indenfor eller en tur i sommerhuset.